Der’ Brug For Dig2018-09-21T13:05:01+00:00

Den danske WestCoast-artist Michael Kratz udgiver popsang, der skal skabe ekstra opmærksomhed på cancer og vigtigheden af, at vi står sammen!

Der’ Brug For Dig (feat. Ida Lohmann) er tilgængelig på alle digitale musik platforme.

Michael Kratz har haft overvejelser om at skrive en sang, der sætter fokus på cancer, siden han i 2001 mistede sin mor til sygdommen. Hun døde i en alder af 52, og de to havde et særligt tæt bånd. Trods egne erfaringer var det svært for ham at formidle så svært et emne, og derfor kontaktede han tekstforfatteren Lonnie Kjer, som straks var med på ideen.

Michaels ønske med sangen var, at den skulle favne så bredt som muligt og samtidig sprede budskabet om vigtig-heden af, at vi alle står sammen og hjælper hinanden i kampen mod cancer.

Essensen af teksten er, at det er vigtigt, at vi står sammen, når livet bider fra sig, og når alting synes for hårdt. Ikke kun i forhold til cancer, men generelt, når tingene kan blive helt uoverskuelige.

”Når man har lyst til at kaste håndklædet i ringen og bare bander det hele langt væk, så er det bare så vigtigt at mærke, at man ikke står alene. Det er svært at stå på sidelinjen og se et menneske, man holder så meget af, kæmpe en daglig kamp. Der har jeg bare lyst til at hjælpe, og den følelse er jeg helt sikkert IKKE ene om. Man skal bare turde række en hånd ud”.

Så husk, uanset hvad… Der’ brug for dig!

Se mere om udgivelsen her